Se hvordan mindfulness i haven kan reducerer co2 udledningen samtidig med at det hjælper dine stive led. Havearbejde er en form for aktiv meditation. Når du koncentrerer dig om at luge, vande eller plante, kommer dine tanker i ro. Du er til stede i nuet med hænderne i jorden og opmærksomheden rettet mod planterne. Denne tilstand af mindfulness reducerer produktionen af stresshormoner som kortisol og frigiver endofiner i kroppen.
Højt kortisol niveau over lang tid forværrer inflammation i kroppen. Kronisk stress holder dit immunsystem i konstant alarmberedskab, hvilket fører til øget produktion af inflammatoriske signalstoffer. Når du sænker dit stressniveau gennem regelmæssige stunder i haven, dæmper du denne kroniske inflammation, samtidig med at du gør noget godt for kloden.
Haven giver dig et rum uden skærme, notifikationer og deadlines. Selv 20 minutter om dagen i haven gør en målbar forskel. Du behøver ikke udføre hårdt fysisk arbejde. Bare at stå og betragte planterne, mærke jorden mellem fingrene og lugte til de forskellige planter, det har en beroligende effekt, samtidig med at du sparer på strømmen og co2 udledningen
Lyden af blade, der rasler i vinden, insekter der summer, og fugle der synger skaber et naturligt lydlandskab, der sænker blodtrykket og pulsen. Disse naturlyde aktiverer din parasympatiske nervesystem, som er ansvarlig for hvile og restitution.
Når du opholder dig i haven og nyder solen, vinden, de beroligende lyde og måske dyrker dine egne grøntsager og bær, giver du dine led de antiinflammatoriske næringsstoffer, de har brug for. Men der er én vigtig byggesten, som selv den bedste plantekost ikke kan levere i tilstrækkelige mængder. Kollagen er det protein, der udgør hoveddelen af dit ledbrusk, og det kan være værd at supplere, især hvis du bruger dine led aktivt i haven.
Dit ledbrusk består af omkring 70 procent kollagen. Når du bevæger dig i haven, bøjer dig ved højbedet eller strækker dig op efter æbler, slides dit brusk konstant. Kroppen har brug for kollagen for at bygge nyt brusk op og vedligeholde det eksisterende. Problemet er, at kroppens egen kollagenproduktion falder drastisk fra midten af tyverne, og når du når de 40 år, er produktionen næsten ophørt.
Kollagen er et proteinstof sammensat af aminosyrer. Det udgør omkring en tredjedel af alle proteiner i din krop og findes ikke kun i brusk, men også i knogler, sener, ledbånd og bindevæv. I dine knogler udgør kollagen cirka 30 procent og fungerer som det bindemiddel, der holder calcium sammen. Uden tilstrækkeligt kollagen bliver dine knogler skrøbelige, uanset hvor meget calcium du får.
Haven lærer dig at være tålmodig. Du sår et frø og venter på, at det spirer. Du plejer planten og ser den vokse langsomt. På samme måde kræver dine led tålmodig pleje. Når du supplerer med kollagen, giver du kroppen de byggesten, den har brug for til at vedligeholde og reparere brusk og led over tid.
Havearbejdet bliver en mindful praksis, hvor du er opmærksom på din krop og dens behov. Du mærker, når dine fingre bliver stive efter at have luget i 20 minutter. Du føler, når knæene beder om en pause efter at have stået ved højbedet. Denne bevidsthed om kroppen hjælper dig med at forstå, hvornår du skal hvile, og hvornår du skal give kroppen ekstra støtte gennem kost og tilskud.
Blot til vedligeholdelse af brusk, knogler og ledbånd bruger din krop cirka fem gram kollagen om dagen. Er dine led slidte og stive, har kroppen brug for endnu mere. Det vigtigste er ikke bare, hvor meget kollagen du indtager, men om din krop faktisk kan optage det.
Kollagen i pilleform kan kroppen have svært ved at optage. Proteinstoffet skal være hydrolyseret, hvilket betyder opløst i en vandig form, for at kroppen effektivt kan bruge det. Kollagen i gel har en meget høj optagelighed, da du begynder at absorbere ingredienserne allerede gennem slimhinderne i munden. Dette gør gel til et bedre valg end tabletter eller pulver, der først skal nedbrydes i maven.
Når du kombinerer kollagentilskud med den antiinflammatoriske kost, du dyrker i din have, skaber du den bedste forudsætning for sunde led. C-vitaminen fra dine hjemmedyrkede solbær og grønkål arbejder sammen med kollagenet og bidrager til normal dannelse af kollagen i kroppen. Det er et smukt eksempel på, hvordan forskellige næringsstoffer arbejder sammen i harmoni.
Havearbejde er en skånsom form for træning. Du bevæger dig konstant, men sjældent med høj intensitet eller pludselige belastninger. Du bøjer dig, strækker dig, går frem og tilbage og bruger dine arme til forskellige opgaver. Denne variation er ideel for led, der har brug for bevægelse uden overbelastning.
Når du arbejder ved et højbed, står du oprejst og bruger primært overarme og skulre. Når du plukker bær på lav højde, går du i let knæbøjning. Når du vander med en let kande, træner du greb og håndledsstyrke. Alle disse små bevægelser summerer til en omfattende træning af hele kroppen.
Motion producerer endorfiner, kroppens egne smertestillende stoffer. Selv let aktivitet som havearbejde er nok til at udløse endorfinproduktion. Endorfiner lindrer ikke kun smerte, men forbedrer også humøret og skaber en følelse af velvære.
Regelmæssig bevægelse holder ledvæsken i cirkulation. Dine led har ikke blodkar, der forsyner dem direkte med næring. I stedet får de næring gennem ledvæsken, der bevæger sig gennem leddet, når du bevæger dig. Jo mere du bevæger dine led, jo bedre forsyning får ledbrusken med de næringsstoffer, den har brug for.
Det vigtige ved havearbejde som motion er, at du tilpasser det til din egen krop. Du bestemmer tempoet. Du kan tage pauser, når du har brug for det. Du kan vælge lette opgaver på dårlige dage og mere krævende opgaver på gode dage.
Start med korte arbejdsperioder på 15 til 20 minutter. Selv denne korte tid gør en forskel. Gradvist, som din krop vænner sig til bevægelserne, kan du øge tiden. Lyt til din krop og stop, hvis smerterne tiltager. Let ubehag er okay, men skarp smerte er et signal om at holde pause.
Vælg det rette tidspunkt på dagen. Om morgenen er dine led ofte stive. Vent til eftermiddag eller tidlig aften, når kroppen er varmet op, og stivheden har lettet. Mange finder, at havearbejde om eftermiddagen faktisk lindrer den stivhed, de har haft gennem dagen.
Veksle mellem forskellige opgaver. Hvis du har luget i 10 minutter og mærker dine fingre bliver stive, skift til at vande eller gå en runde og tjek planterne. Variationen giver dine led hvile fra den samme bevægelse og forhindrer overbelastning.
Når du dyrker dine egne grøntsager, bær og frugt, bidrager du aktivt til at reducere CO2-udledningen. Hver tomat, hver håndfuld bær og hvert hoved kål, du høster fra din egen have eller altan, er mad der ikke skal transporteres, pakkes eller køles i lange forsyningskæder.
Frugt og grøntsager i supermarkedet har ofte rejst hundredvis eller tusindvis af kilometer, før de når din tallerken. Blåbær kan komme fra Peru, æbler fra New Zealand, og selv kål kan være dyrket i Spanien eller Holland. Hver kilometer disse fødevarer rejser, udleder CO2 fra lastbiler, skibe eller fly.
Når du plukker et æble fra dit eget træ eller høster grønkål fra dit højbed, er transportvejen nul meter. Ingen lastbiler, ingen køleanlæg, ingen udledning. Den CO2-besparelse kan virke lille for et enkelt æble, men over en hel sæson summerer det til betydelige mængder.
En familie der dyrker bare halvdelen af sine grøntsager selv kan spare flere hundrede kilo CO2 om året sammenlignet med at købe det samme i supermarkedet. Hvis du dyrker bær, kartofler, løg, kål og tomater, kommer du langt hen ad vejen.
Supermarkedets grøntsager kommer ofte i plastik og papbakker, poser eller indpakket i folie. Denne emballage produceres af olie, transporteres til pakkefabrikker og ender til sidst som affald. Produktionen af plast udleder betydelige mængder CO2, og meget plastik ender aldrig med at blive genanvendt.
Når du høster fra din egen have, er der ingen emballage. Du plukker direkte i en kurv eller skål, som du genbruger igen og igen. Ingen plastik, ingen affald, ingen unødvendig produktion. Dette er måske den mest synlige miljøgevinst ved hjemmedyrkning.
Selv de små ting tæller. En pakke salat i supermarkedet kommer i en plastpose. Hvis du dyrker grønkål i en potte på altanen og plukker blade løbende, sparer du 20 til 30 plastposer om året bare fra den ene plante.
Jorden i dit højbed er ikke bare et dyrkningsmedie. Den er også et kulstofslager. Når du tilføjer kompost, blade og organisk materiale til dit højbed, bliver kulstoffet fra disse materialer langsomt bundet i jorden i stedet for at blive frigivet som CO2.
Planter optager CO2 fra luften gennem fotosyntese. En del af dette kulstof bliver til blade, stængler og frugter, men en anden del sendes ned i rødderne og afgives til jorden. Jorden bliver gradvist rigere på kulstof, især når du tilføjer kompost hvert år.
Jo sundere og mere levende din jord er, jo mere kulstof kan den binde. Regnorme, bakterier og svampe i jorden hjælper med at omdanne organisk materiale til stabil humus, der kan lagre kulstof i årtier eller århundreder. Dit højbed bliver dermed en lille kulstofbank.
Sammenlign dette med industrielt landbrug, hvor pløjning og tung maskinbrug frigiver kulstof fra jorden tilbage til atmosfæren. Din have arbejder i den modsatte retning og trækker faktisk CO2 ud af luften.
Grøntsager fra supermarkedet skal holde i flere dage efter køb. Ofte køber du mere end du når at spise, og en del ender i skraldespanden. Dette madspild repræsenterer spildt energi, spildt vand og unødig CO2-udledning fra hele produktionskæden.
I din egen have høster du præcis det, du skal bruge. Du kan plukke tre blade grønkål til aftensmaden i stedet for at købe et helt bundt, hvoraf halvdelen visner i køleskabet. Du kan tage fem tomater i stedet for den pakke på otte, hvor de sidste tre bliver mugne.
Denne fleksibilitet reducerer madspild drastisk. Planterne står friske i haven, indtil du har brug for dem. De bevarer deres næringsstoffer og smag langt bedre end grøntsager, der har ligget på køl i dagevis.
Hvis du alligevel får for meget høst på én gang, kan du dele med naboer eller venner. Det madspild, der opstår i haven, går tilbage i komposten og bliver til ny jord i stedet for at ende på lossepladsen, hvor det producerer metangas.
Alle de næringsstoffer og den energi, der sidder i dine hjemmedyrkede grøntsager, kommer direkte fra solen. Ingen fossile brændstoffer er brugt til at varme drivhuse, drive kunstig belysning eller producere gødning. Solen leverer alt gratis og uden CO2-udledning.
Industritomater dyrkes ofte i opvarmede drivhuse, især om vinteren. Opvarmningen kræver store mængder energi, typisk fra naturgas eller olie. En kilogram drivhustomater om vinteren kan have et CO2-aftryk på over to kilo CO2. Dine egne tomater om sommeren har et aftryk tæt på nul.
Selv de gødningsstoffer, du måtte tilføre i haven, er minimale sammenlignet med industriel dyrkning. Kompost fra dit eget husholdningsaffald kræver ingen produktion, ingen transport og ingen energi ud over det arbejde, du selv lægger i det.
Din have eller altan med forskellige planter tiltrækker insekter, bier og fugle. Denne biodiversitet styrker det lokale økosystem og gør naturen mere modstandsdygtig. Bier bestøver dine planter, men også naboens og træerne i området. Fugle spiser skadedyr og spreder frø.
Industrielt landbrug med monokultur og pesticider reducerer biodiversiteten drastisk. Store marker med kun én afgrøde giver ingen variation for insekter og dyr. Pesticider dræber ikke kun skadedyr men også nyttige insekter. Dette skaber økologiske ørkener med meget lavt liv.
Din lille have modarbejder denne tendens. Selv en altan med nogle få potter bidrager. Jo flere haver, altaner og grønne områder der findes i byerne, jo stærkere bliver det samlede økosystem. Du er en del af en større bevægelse mod mere bæredygtig fødevareproduktion.
Du behøver ikke dyrke alle dine grøntsager selv for at gøre en forskel. Selv en enkelt potte med grønkål på altanen bidrager. Hver plante, du dyrker, er en plante mindre der skal produceres industrielt, transporteres og pakkes.
Start med det, der er lettest for dig. Måske er det blåbær i en stor potte, eller måske er det løg i en balkonkasse. Hver lille bid tæller, og gradvist kan du udvide, som du får erfaring og mod på mere.
Den CO2-reduktion, din have skaber, er måske lille set isoleret. Men forestil dig hvis tusinder af mennesker gjorde det samme. Hvis hver familie dyrkede bare 10 procent af sine grøntsager selv, ville det spare enorme mængder CO2 på nationalt plan. Du er en del af denne løsning, uanset hvor lille din have eller altan er.
Havearbejde skal være en glæde, ikke en kamp mod smerte. Med de rette redskaber, teknikker og en smule planlægning kan du dyrke din have uden at forværre stivheden i dine led. Her er konkrete tips, der gør havearbejdet lettere og mere behageligt.
Traditionelle haveredskaber har ofte tynde, hårde håndtag, der er ubehagelige at holde med stive fingre. Moderne ergonomiske redskaber har tykke, polstrede greb, der fordeler presset over en større del af hånden. Dette reducerer belastningen på dine fingerled markant.
Søg efter redskaber med greb på mindst tre til fire centimeter i diameter. Jo tykkere grebet er, jo mindre kraft skal hver finger bruge. Polstrede greb i gummi eller skum giver ekstra komfort og forhindrer, at redskabet glider i hånden, selv når du sveder.
Vinklen på redskabet gør også en forskel. Almindelige skovle kræver, at du bøjer håndleddet i en unaturlig vinkel. Skovle med knækket håndtag holder håndleddet i neutral position, hvilket sparer både håndled og albuer. Du finder disse som såkaldte ergo-skovle eller artrose-venlige redskaber.
Havesakser findes i mange udgaver. Vælg sakser med fjedermekanisme, der åbner bladene automatisk efter hvert klip. Du skal kun bruge kraft til at lukke saksen, ikke til at åbne den igen. Dette halverer antallet af bevægelser, dine fingre skal lave. Ratsakser giver ekstra kraft gennem en gearmekanisme, så du kan klippe tykkere grene uden at presse dine fingerled.
Grebe med lange skafter sparer dig for at bøje ryggen. Vælg en grebe, hvor skaftet når op til din hofte eller højere, når den står på jorden. Du kan stå oprejst og trække grebet gennem jorden uden at lægge vægt på knæ eller ryg.
Selv med et højbed kommer der situationer, hvor du har brug for at komme tættere på jorden. Måske skal du plante noget i en lav potte på altanen, eller måske har du et lille bed ved siden af højbedet. En god knæpude gør disse opgaver langt mere tålelige.
Vælg en tyk knæpude med fast skum. Tynde puder komprimeres hurtigt under din vægt og giver utilstrækkelig beskyttelse. Puden skal være mindst fem centimeter tyk, gerne otte til 10 centimeter. Nogle knæpuder har håndtag på siden, så du nemt kan bære dem rundt i haven.
Knæpuder med fast skal fungerer også som lav skammel. Du kan sætte dig på den, mens du arbejder ved et højbed eller plukker bær fra lave buske. Det giver dig mulighed for at hvile benene, mens du stadig får arbejdet gjort.
Et haveskammel med hjul er en anden god investering. Du sidder på skamlet og kan rulle dig fremad, mens du arbejder. Dette er ideelt til opgaver som lugning eller plantning, hvor du skal dække et større område. Skamlet sparer både knæ, hofter og ryg.
Det er let at miste tidsfornemmen, når du er fordybet i havearbejdet. Pludselig har du arbejdet i en time uden pause, og dine led skriger. En simpel timer forhindrer dette.
Sæt timeren til 20 minutter, når du begynder at arbejde. Når den ringer, stop hvad du laver og tag en pause på fem minutter. Gå en lille tur i haven, drik noget vand, eller sæt dig bare og betragt dine planter. Denne pause giver dine led tid til at komme sig, før du fortsætter.
Mange smartphones har indbyggede timere. Du kan også bruge en simpel køkkentimer, som du har i lommen. Det vigtige er ikke teknologien, men princippet om regelmæssige pauser. Din krop har brug for variationen.
I pauserne er det godt at lave lette strækøvelser. Stræk armene over hovedet, rul skuldrene bagud nogle gange, og lav lette knæbøjninger. Disse bevægelser holder blodet i cirkulation og forhindrer, at leddene stivner i samme position.
Hvis du mærker smerte, stop med det samme. Smerte er kroppens advarselssignal. Let ubehag er acceptabelt, men hvis smerterne bliver skarpe eller intense, er det tid til at holde helt op for dagen. Du kan altid fortsætte i morgen.
Morgenstivhed er et velkendt problem for mange med ledgener. Dine led er stivest, når du lige er vågnet, og de har været i ro gennem natten. At starte havearbejdet tidligt om morgenen kan forværre denne stivhed og gøre arbejdet unødigt smertefuldt.
Vent til sent formiddag eller eftermiddag, før du går i haven. På dette tidspunkt har du bevæget dig inde i nogle timer, kroppen er varmet op, og leddene er mere smidige. Mange oplever, at stivheden er næsten væk ved middagstid, hvilket gør dette til det ideelle tidspunkt for havearbejde.
Om sommeren undgå de varmeste timer midt på dagen, hvis du har tendens til at blive udmattet af varmen. Sen eftermiddag mellem klokken 16 og 18 er ofte perfekt. Solen er stadig oppe, temperaturen er behagelig, og din krop er på sit mest smidige.
Inden du går i haven, lav lette opvarmningsøvelser. Fem minutter med lette armcirkler, benstræk og håndøvelser forbereder kroppen på arbejdet. Åbn og luk hænderne 10 gange, drej håndleddene i cirkler, og bøj fingrene hver for sig. Disse simple øvelser øger blodgennemstrømningen til leddene og gør dem klar til aktivitet.
Havehandsker beskytter ikke kun dine hænder mod jord og skrammer. De rette handsker giver også støtte til dine fingerled og gør greb om redskaber mere behageligt. Forkerte handsker kan derimod gøre arbejdet sværere og øge belastningen.
Handsker skal sidde stramt men ikke stramme. Hvis de er for store, glider de på hænderne, og du mister grebet. Hvis de er for små, presser de fingrene sammen og skaber unødig belastning på leddene. Prøv flere størrelser, og vælg den, der føles som en anden hud.
Materiale gør en stor forskel. Tynde bomuldshandsker giver god følsomhed men ingen støtte. Tykke læderhandsker giver beskyttelse men kan være stive og svære at bevæge fingrene i. Handsker med gummibelægning på håndfladen og fingrene giver både godt greb og rimelig følsomhed.
Nogle handsker har ekstra polstring på håndfladen. Denne polstring absorberer tryk, når du holder om redskabsskafter, og reducerer belastningen på dine håndled. Dette er særligt værdifuldt, hvis du skal grave eller bruge redskaber, der kræver kraft.
Handsker med forstærkning på fingerspidserne holder længere og beskytter bedre, når du planter eller laver finere arbejde. Forstærkningen gør det også lettere at gribe små ting som frø eller små ukrudtsplanter.
Vask handskerne regelmæssigt. Snavsede, stive handsker er ubehagelige at tage på og giver dårligere greb. De fleste havehandsker kan vaskes i maskine på lav temperatur. Lad dem lufttørre, da tørretumbler kan skrumpe dem.
Du behøver ikke klare alt selv. De tungeste opgaver som at flytte store krukker, fylde højbede med jord eller bære tunge sække med kompost kan overdrages til andre. Det er ikke et nederlag at bede om hjælp. Det er klogt at bevare dine kræfter til de opgaver, kun du kan udføre.
Bed en ven, et familiemedlem eller en nabo om at hjælpe med etableringen af haven om foråret. Når højbedet er fyldt, og planterne er sat, kræver vedligeholdelsen langt mindre fysisk kraft. Du kan sagtens klare vanding, lugning og høst på egen hånd.
Mange kommuner har ordninger, hvor unge kan hjælpe ældre med havearbejde. Tjek din kommunes hjemmeside eller kontakt det lokale frivilligcenter. Måske findes der allerede et tilbud i dit område.
Hvis du har økonomien til det, overvej at hyre en gartner til de store forårs og efterårsopgaver. En gartner kan forberede bedene, beskære buske og træer, og klare de tunge løft. Du overtager så de daglige plejeopgaver, som er langt lettere for leddene.
Husk at tunge løft ikke kun belaster dine arme. Ryggen, hofterne og knæene tager også skade, når du løfter forkert. Ved at undgå disse opgaver beskytter du hele dit bevægeapparat og sikrer, at du kan fortsætte med at nyde haven i mange år fremover.
Havearbejde med stive led handler om at arbejde smart, ikke hårdt. Med de rette redskaber, god timing og en villighed til at tilpasse opgaverne til din krop kan du dyrke en frodig og produktiv have. De praktiske justeringer kræver minimal ekstra indsats men gør en enorm forskel for, hvor meget du kan nyde dit havearbejde og høste fordelene for dine led.
